REFERAT
10. MAJ 2024 | BESTYRELSESMØDE
Mødet blev afholdt ved Egon, Jeppesvej 33 kl, 15:30.
Afbud fra Steen (SH) og Anders (AG). Deltagere: Per (PT), Egon (EØ) og Allan (AN)
DAGSORDEN
Økonomi
1. VELKOMST
AN bød velkommen og Egon stod klar med kaffe og nybagt kringle.
2. GENSIDIG ORIENTERING
Opfølgning på Generalforsamlingen. God stemning - Højeste antal tilmeldte i mange år med godt 160 deltagere. AN afleverer referat plus konstituering til Sparekassen og tjek op på ny kontaktperson. Hun hedder Helle Kyhn (kh@sparnebel.dk). Vi ønsker, at der laves GF-tjekliste til næste års indkøb.
Kurset Vildskab i Sommerhushaven blev aflyst fra Varde kommune med kun 14 tilmeldte – det tages op til igen efteråret.
Dialogmøde med Varde kommune den 8. maj 2024. AN og EØ deltog. Foreninger uden tvungent medlemskab har ønsket lovændring fra regeringen. Den nye affaldsordning bliver udført af Meldgaard Miljø – og bliver ren el og små biler. Indfasning fra 1. september – 1. januar. Til håndtering af kortlægning af vandudfordringer findes støtteordninger. Igen åbnet for mulighed for at Varde kommune vil opstille loggere. Kontakt Maj-Britt Ing. Naturcentret. Grusveje har været særligt udfordret i mange foreninger i vintersæsonen.
Næste møde er 28. maj 2025.
Strandrensning er der styr på – der er sponsoreret pølsevogn fra Esmark og indkøb af slikposer. Vi har fået plastaffaldsposer fra Esmark til udlevering.
Loppemarked den 2. juni 2024 afvikles som forventet – SH står for det praktiske
3. ØKONOMI
Opfølgning på grundskyld. 0 kroner for veje. 10% af vurderingen for fællesarealer 100% for de to ubebyggede grunde, vi ejer. Vi afventer udspil/opkrævning fra myndigheder før evt. opmåling af Fuldendt. PT tjekker op på interne data i udstykningsbeskrivelsen.
4. BYGGESAGER:
I forbindelse med byggesag på Kirkeflod er etableret vold på fællesareal. AN sender besked til grundejeren og henstiller til at jordvolden flyttes ind på egen grund.
Pernille Mentz Nielsen har på vegne af Varde Kommune kontaktet os vedrørende opdatering af kommunens faciliteter på Naturstyrelsens portal, udinaturen.dk. Her er legepladser bl.a. registreret under faciliteter, så folk der ønsker friluftsoplevelser ved, hvor de kan finde disse. Vi afventer registrering til vi har etableret årligt tilsyn. EØ kontakter vores leverandør af legeudstyr om aftale om et årligt tilsyn og AN kontakter Varde kommune efter evt. bekræftelse og giver tilsagn.
5. VANDUDVALG
AN og Fuldendt havde møde med Varde kommune om Kirkeflodsprojektet. Vi vil modtage et snarligt tilsagn om at kunne gå i gang med den øverste del mod Houstrupvej. De nederste afsnit er omfattet af Fredningsbestemmelser fra 1980 og Naturbeskyttelses lov §3 fra 1992 og det er tvivlsomt, om vi kan få tilladelse her. Vi forventer, at der igangsættes en ansøgning/sagsbehandling, så vi på sigt får en afklaring. Vi forventer, at når der er grønt lys, at Fuldendt igangsætter detailplanlægning og gennemførelse sammen med grøftestykket på Hundestien og det blinde stykke mellem Højsvej/Peder Larsensvej.
Oplæg til 2025 – Dræn med kuppelbrønde på udvalgte fælles stier.
6. GULDVANGSPOSTEN / HJEMMESIDEN
Næste nummer er efter aftale med Conny aftalt til at udkomme i juli.
7. VEJE & STIER
Grundejer på Kirkeflod har fået indskærpet, at grusdepoter er til fællesveje og ikke private indkørsler. Overvejelser til efteråret om vi i samarbejde med Varde kommune skal lave test med alternative fyldmaterialer, fx singles, knust beton eller skærver i den våde sæson på afgrænsede strækninger. Hul i vejen på nederste del af Guldvangen er repareret og ændret placering chikaner ser ud til at fungere.
8. EVENTUELT
Ikke noget til eventuelt.
Næste møde er aftalt til 30. august 2024.
Oplæg til mødested: PH er vært for bestyrelsesmødet og SH for piger/fælles komsammen.
GRUNDEJERFORENINGEN GULDVANGEN
CVR NR. 33798423